En rotur på Limfjorden 1940-45

En rotur på Limfjorden 1940-45

og hvad der findes af rester fra de tyske anlægsarbejder.

Der er ikke mange der tænker over det i dag, men når vi ror hjemme fra klubben ad Limfjorden mod vest ror vi faktisk på startbanerne fra den tyske vandflyverplads, ”Seefliegerhorst Aalborg.” i daglig tale: Aalborg – See.

Banerne var dengang afmærket på vandet og var forbudt område. Banerne fulgte sejlrenden, og der blev benyttet 3 baneforløb.Den første bane lå lige ud for klubben øst-vest / 2000x400 m. Ror vi op mod begyndelsen af Nørredyb kommer vi til den anden bane, nordvest-sydøst /2000x400 m. Tager vi turen syd om Egholm kommer vi til den sidste bane sydvest-nord / 3000x400 m. Vandflyene blev hovedsagelig anvendt til rekognoscering, ubådsbekæmpelse samt søredning.

Tegning af startbanerne

Vandflyverpladsen strakte sig på landjorden fra Vestre Fjordvej i øst til Cementfabrikken Norden i vest og fra Annebergvej i syd ud til Limfjorden. Spredt ud over hele det 5 km² store område lå der feltbefæstede stillinger, bunkers, luftværnsbatteri, indkvarteringsbarakker, kontorer, infirmeri, værksteder og ammunitionsdepoter m.m.

Luftfoto af vandflyverpladsen taget lige efter krigens afslutning.

Øverst til venstre ses bl.a. den lange anlegerrampe, rullebanen (i dag: Egholm Færgevej), hangaren og kommandobunkeren. Broen ud i fjorden op til højre fører ud til en tankstation til flyene. Til højre for broen inde langs med stranden lå endnu en anlegerrampe. Den øverste øst-vestlige vej på billedet er Skydebanevej og den den nederste er Annebergvej.

Vi ror ud ad mod Friluftsbadet.

Stort set alle klitterne vi ser inde på Friluftsbadets område er tildækkede militære tyske bunkers.

Efter krigen forsøgte man at sprænge bunkerne bort. Da man fyrede ladningen af i første bunker, skete der ingen væsentlig skade på bunkeren, men der røg en masser ruder i boligblokkene på Vestre Fjorvej. Sprængningsprojektet blev opgivet og bunkerne blev tildækket i stedet for.

Der er ingen synlige rester af tanksted og anlægsrampe.

Færgelejet og vejen ud til færgelejet, Egholm Færgevej, og den store plads ved siden af færgelejet er bygget oven på den gamle tyske rullebane. En stor kran, hvis fire fundamenter stadig kan ses, løftede vandflyene op af vandet og satte dem på en hjulkærre, så flyet ved egen hjælp kunne rulle hen til hangaren og værkstederne for servicering og vedligeholdelse.

Hangaren findes stadig, det er der hvor Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum har til huse.

Kommandobunkeren hvorfra alle operationer med vandfly i Nordsøen, Skagerak og Kattegat blev ledet, blev udgravet i 2010. Bunkeren ligger ca. 50 m. syd-vest for hangaren.

Foto: En Heinkel 115 hejses op på rullebanen.

De nye boliger Fjordparken, som ligger lige vest for Færgelejet, er bygget oven på den godt 300m. lange tyske ”Anlegerrampe”. Rampen bestod af et et betonfundament med en kraftig trækonstruktion ovenpå, og blev anvendt til fortøjning af de vandfly, som lå klar til at gå i aktion. Hele området med boliger og den nye marina er opfyld og udgravning efter krigen.

Under krigen gik Limfjorden helt ind til den gamle rullebane på Aalborg – See.

Foto: Anlegerrampen med kranen og rullebanen i baggrunden.

Vi passerer østenden af Egholm med sommerhuskolonien Søholt og kommer til et lille fladt stykke åben strandeng. Hvis man kigger godt efter, kan man se resterne af et lille betonfundament til Anflyvningspejleren til Aalborg – See. Selve pejlestationen, som var en træhytte på pæle og med en lang træbro ind til land, er væk nu.

Pludselig kunne det dengang lyde, ud over fjorden, fra en tysk højttalervogn, at alle sejlere, roere og kajakker straks skulle søge hjemlig havn, hurtigst muligt, Schnell, Schnell. Sejlforbudet blev først ophævet igen da alle var blevet registreret og nummereret. Efterfølgende blev det påbudt alle, at bære sit registrerings-nr. synligt på sig, når man færdedes på vandet.

Længere oppe ad Nørredyb kommer vi til Statsbroen. Den har ikke noget med tyskerne at gøre, men var Egholmsboernes forbindelse til Aalborg. Herfra sejlede Post Peter i mange år sin lille fiskekutter frem og tilbage med mælk, svin og skoleelever og meget andet. (Historien er yderligere beskrevet i Limfjodsekspressen 2016/2)

Lige øst for klubhusene på Søsportsvej lå en lille forsænket plads, her kunne han lægge til og aflevere sine varer. Pladsen var under krigen standplads for en tysk lyskaster til 3stk. 20mm kanoner, som stod på Fjordmarken.

Ud for Statsbroen ikke langt fra sejlrenden står nogle afmærkede pæle, som er skåret over ca. i vandlinjen. De har heller ikke noget med tyskerne at gøre, men er resterne fra et mislykket indæmningsforsøg sidst i 60'erne. (Historien er yderligere beskrevet i Limfjodsekspressen 2016/2)

Det var meningen at udgravningsmateriale fra Limfjordstunnellen skulle anvendes til påfyldning ved Egholm. Projektet blev opgivet da udgravningsmaterialet blev ført bort med strømmen.

Lige efter statsbroen ligger de sørgelige rester af den tyske Anlegerrampe Nørredyb. En stor træbro af lignende konstruktion som den under boligerne, dog uden noget betonfundament. Broen blev brugt til de tyske vandfly som et spredningsområde, hvis de allierede skulle kunne finde på at bombe Aalborg – See.

Foto: Anlegerrambe, Nørrredyb, med Heinkel 115

På den nordlige side af fjorden ses Nyborggaard. Den er ved at falde sammen nu, men var under krigen hovedlandbruget på Fliegerhorst Aalborg West. Ved siden af den, ses den store betonmur til Justierstand 527, som var en tysk harmoniseringsbane til indskydning af flykanoner og maskingeværer. Det er et temmelig stort anlæg med 2 store jordvolde og et enormt kuglefang i beton. Dens skivehus er i 2 etager, hvoraf underdelen er under vand. Den bruges i dag til øvelse i antiterror.

Længere oppe kommer vi til den 500 m. lange dæmning som blev bygget af tyskerne i 1940-41.

Dæmningen spærrede for gennemsejlingen og blev brugt til den tyske LSS – Leitstrahlensender, som var et blindlande- eller instrumentlandesystem til 2 af startbanerne på Aalborg -West. Startbane II / 04-22 og Schlechtwetterlandebahn.

Helt ude for enden af dæmningen lå et lille murstenshus til Pejleren og ca. 100m. længere inde mod land lå senderen. Fundamenterne ligger der endnu. I dæmningen kan man nogle steder se kabelkasserne til strømforsyningen.

Systemet virker således: Ved korrekt landingskurs, og en nedstigningsvinkel på 3 grader hører piloten en enslydende tone i sin hovedmikrofon, hvis han svinger ud af kurs til højre, vil han hører ”streger,” og hvis han svinger ud af kurs til venstre, hører han ”prikker.”

Dæmningen blev efter krigen bombesprængt ca. 80 m. fra strandkanten i sejlrenden i en bredde på ca. 50 m.

Herefter kommer vi til ”Syvstenen”, som er resterne af et betonfundament til indflyvningslyset til hovedlandingsbanen på Aalborg Lufthavn efter krigen. Den tyske bane begyndte længere inde, og blev forlænget en gang i 50'erne med omkring 400 m. på et opfyldt areal ud i Nørredyb.

(Historien er yderligere beskrevet i Limfjodsekspressen 2016/2. Fundamentet er nu blevet fjernet.

I det lavvandede område over mod Fruensholm findes der enkelte rester fra 1940 af en såkaldt kunstig horisont og en pejlehytte som ligger i nordkanten af øen. Den kunstige horisont var en høj pælerække af ca 20 store træstammer sat med ca. 40 m. afstand. En udstrækning på i alt 800 m. Anlægget har ligget med den ene halvdel ind over øen og med den anden halvdel ude i vandet. Anlægget har været en del af del af styresystemet for anflyvning til Fliegerhorst Aalborg - West

Fremme ved ”Gjøl Bro,” (Gjøl blev først landfast med Vendsyssel omkring 1940) ligger en spændende lille bunker, en ”Beobachtungsstand”. Hele området herfra og ud til Kytterne hed ”Scheinhafen Aalborg – West”. Et attrap anlæg, der fra luften lignede Aalborg - West. Her i bunkeren holdt man øje med evt. træffere og man forsøgte at tiltrække sig opmærksomhed med lyskugler og tænde og slukke for banelys og lamper på bygninger. Der var dog ingen rigtige bygninger herude, alt var lavet af træskelletter med overtræk, og malede startbaner i græsset. Et spændende element var de såkaldte ”Brandstellen” som var støbte render i jorden hvor der kunne pumpes brændstof ud og antændes elektrisk, så det fra luften så ud som en bygning i brand.

Syd for Kytterne og Attrapanlægget helt ud til Limfjorden kan ses resterne af ”Pejlestation I West” som styrede den vestlige anflyvning til Startbahn I. Anlægget bestod af en lille radiostyret pejlehytte og en kunstig horisont ligesom på Fruensholm. De første 3 pæle stod ude i fjorden og resten stod på den flade engbund. Pejlehytten lå ca. i midten.

Roer vi mod vest, (trods det lave vand) syd om Egholm kommer vi, lige før Dynen, til ”Scheinhafen Aalborg – See” som er beliggende vest for Aalborg ved Nørholm Enge på de flade arealer helt ud til Limfjorden. Adgang til Scheinhafen skete ad en jordvej fra ejendommen Nørholmsvej 230. Den var udstyret med enkelte attraphuse og 2 lange bygninger som efter den tyske liste skulle forestille et attrapværft. Herud over også de kendte Brandstellen.

Helt ude ved fjorden ligger resterne af en træbro. Kun nogle af de nedrammede pæle er synlige, den højeste er ca. 0,50 m. over havbunden andre kun nogle få cm. Broen er 65 m. lang og ender med et brohoved på ca. 25 x 10 m.

Oppe på bakken syd for Nørholmsvej lå ”Schwere Flakbatterie Nörholm.”

Vi ror hjemad, men forbi klubben, hen til den ”Nye dampmølle” for enden af C.A. Olesens Gade.

Bygningen ligger der stadig. Pladsen foran blev af tyskerne anvendt til last- og losning af militær isenkram.

Vi skal lige se om den beskadiget Flyvebåd Dornier 18 eller den beskadiget Heinkel 59 stadig ligger på kajen.