Vendelboløbet

Vendelboløbet

Lørdag d. 23. august 2025 er Vendelboløbet igen det traditionelle 21km kajakløb.

Vendelboløbet er den del af DKF Maraton Cup. Klik her for at se mere om DMC på Dansk Kano og Kajakforbunds hjemmeside.


Siden 1976 har Aalborg Kajakklub afholdt Vendelboløbet i august.

Stævnet er for alle roere, der har lyst til at prøve kræfter med den smukke og afvekslende rute fra Aabybro til Aalborg. 

Som sædvanlig er Vendelboløbet en 21km kajakfest med start ved Aabybro Mejeri, der især er kendt for Ryå Is.

Den første halvdel af ruten er i fuld fart nedstrøms ad den brede Ryå forbi skove, marker og enge, mens den anden halvdel er på Limfjorden.

De første par kilometer på fjorden fra åens munding til Aalborg Lufthavn går gennem et Natura 2000 fuglehabitat, og kan være på lavt vand alt efter vandstanden. Derefter følger et stykke mellem Egholm og Lindholm/Vendsyssel, hvor man skal følge Nørredybet ned til den åbne fjord. Det sidste stykke på Limfjorden indtil måltagning ved Aalborg Kajakklub er åbent og man skal krydse mellem anden trafik. Her er natuligvis sikkerhedsbåde.

Distancen i Vendelboløbet er 21 km og for alle roere - både dem, som vil ro om kap hele vejen og de, som deltager for at gennemføre.

Der udskrives løb i mange aldersklasser samt K2 og havkajak og surfski.

Der uddeles medaljer i samtlige løbsklasser, samt lodtrækningspræmier blandt alle.

Vendelboløbet 2025

Vendelboløbet 2025 er lørdag 23. august og tilmeldingsfristen er torsdagen inden løbet.

Tilmelding er i år via link herunder. Det koster 125kr at deltage.

Link til tilmelding af roer

Medlemmer af Aalborg Kajakklub kan også tilmelde sig via opslag i klubben.

Hvis du gerne vil tilmelde alle deltagere fra din klub på en gang og betale samlet, så brug denne blanket: Klubtilmelding 2025

Mere information kan downloades herunder:


Instruktionsvideon her er fra Corona-løbet i 2021,  men ruten er den samme:
Spørgsmål: Kontaktformular
I stedet for at oprette en ny event på Facebook hvert år, har vi en gruppe for Vendelboløbet: Link til gruppen

Hall of Fame

Siden 2012 er løbstiderne korrigeret for den nøjagtige starttid, og tiderne kan derfor sammenlignes på tværs af årene.
Samtidig var 2012 det første år hvor vi ikke længere skelnede mellem tur- og kapkajak.
I Hall of Fame kan man (til højre) se de hurtigste tider samt (herunder) de største medaljetagere fra 2012 og frem til det seneste Vendelboløb.
Medaljer er talt samme for hver enkelt roer, og klubben er roerens klub ved seneste medalje. Medaljer til ungdomsklasser er kun medregnet de år, hvor ungdomsroerne roede alle 21 kilometer.

Rekorder for Vendelboløbet fra 2012

Klasse Tid Navn Klub År
Damer        
Senior 01:52:15 Agnete Bæhrenz Nielsen KK Limfjorden 2021
35-49 01:49:10 Jette Bælum Kajakklubben Strømmen 2021
50-59 01:58:42 Jane Bisgaard KK Vejle Å 2025
60-69 02:05:11 Gitte Karlshøj Kajakklubben Strømmen 2021
70+ 02:11:41 Lena Andersen Ebeltoft Ro- og kajakklub 2017
K2 01:53:03 Christine Callesen/Christina Kronborg Aalborg Kajakklub 2024
Havkajak/Surfski 02:17:12 Tina Grønborg KK Limfjorden 2013
SUP 14km 01:48:46 Lene Boisen Tams Kalø Surf Fællesskab 2021
         
Herrer        
Senior 01:32:07 Jeppe Kristensen KK Limfjorden 2021
35-49 01:40:53 Tom Jensen Kolding Kajakklub 2014
50-59 01:45:07 Keld Pilegaard Hellerup Kajakklub 2021
60-69 01:43:19 Morten Eld Skjold 2025
70+ 01:55:53* Finn Larsen / John Jørgensen VandSport20 / Maribo 2025
K2 01:30:11 Rune Kristensen / Jack Kristensen KK Limfjorden 2017
Surfski 01:48:05 Claus Enrico Horsens Kajakklub 2023
Havkajak 01:59:52 Jacob Norris Nibe Roklub 2021
SUP 14km 01:30:50 Andreas Magnussen Nordjysk Windsurfing Klub 2023
         
K2 Mix 01:34:40 Agnete B. Nielsen / Daniel B. Nielsen KK Limfjorden 2025

* Herrer 70+: Finn Larsen er regisreret med en tid 0,4 sekunder hurtigere end John Jørgensen, men vi regner kun i hele sekunder.

Største medaljetagere ved Vendelboløbet fra 2012

  Navn Klub Guld Sølv Bronze Total
1 Christine Callesen AAK 10 0 0 10
2 Kim Rubæk AAK 5 4 1 10
3 Jakob Buthler AAK 7 2 0 9
3 Morten Eld Skjold 7 2 0 9
5 Rune Kristesen KKL 5 3 0 8
6 Claus Enrico Horsens 4 4 0 8
7 Pia Jørgensen Horsens 5 2 0 7
8 Elias Kramer KKL 4 3 0 7
9 Morten Christiansen Frederikshavn 4 1 2 7
10 Jack Kristensen KKL 3 3 1 7
11 Karin Pedersen AAK 2 1 4 7
11 Orla Pedersen AAK 2 1 4 7
13 Thim Bæk KKL 4 2 0 6
14 Flemming Jensen KKL 1 4 1 6
15 Oluf Møberg Horsens 1 2 2 5
16 Hanne Bindzus Skanderborg 4 0 0 4
16 Max Jakobsen Marselisborg 4 0 0 4
16 Viggo Munk Skjold 4 0 0 4
19 Jeppe Kristensen KKL 3 1 0 4
20 Lars Larsen KKL 2 2 0 4
20 Niels Ulstrup Horsens 2 2 0 4