Så er det sommer i AAK

1. juni 2026 19:48 , af Jacob Rubæk Holm

Kære medlem af AAK

 

Så er det sommer. Vi har haft tre begynderhold og har derfor masser af nye medlemmer. Tag godt imod dem.

Og til de nye: kom og deltag i vores fælles aktiviteter. Eller ro med dine nye kammerater fra begynderholdet. Eller ro en lille tur helt alene.

 

Her kommer en række nyheder fra sidste bestyrelsesmøde og fra kalenderen:

  • Husk handicap om tirsdag. Klar til at ro klokken 19, og hygge bagefter. Vi ror om kap, men med forskudt start, så alle kan være med.
  • Vil du gerne spille kajakpolo? Kig ind til prøvetræning onsdag 11/6 eller 18/6 - begge dage klokken 17. Eller søndag 21/6 klokken 13. Polo spilles i friluftsbadet og er en del af klubben som alle de andre kajakdiscipliner. Det kræver ikke nyt kursus eller kontingent.
  • Søndag 7/6 klokken 8 er der arbejdsdag i motionsrummet. Kig ind, hvis du har lyst til at hjælpe. Du kan tilmelde dig i kalenderen på hjemmesiden, så arrangørerne ved hvem, der kommer.
  • 12-14/6 er der klubtur til søhøjlandet. Vi skal kampere i Ry. Vi skal ro en masse hyggeligt ture, og nogle vil til stævne i Skanderborg lørdag morgen. Se mere på opslagstavlen i klubben eller i kalenderen på hjemmesiden. Alle, også begyndere, er meget velkomne.
  • Lørdag 20/6 er der klubmesterskab og sommerfest. Info om den super hyggelige og lidt konkurrenceprægede dag (hvis man er til dét), kom ud for et par dage siden.
  • Og til sidst, til orientering: Vi har kontaktet Vejdirektoratet for at høre, om rovandet nord om Egholm bliver begrænset under anlægsarbejdet med den nye motorvej. Det var ikke mindst med henblik på Vendelboløbet. Svaret er, at der opretholdes en gennemsejling på 2m højde og 10m bredde i anlægsperioden.

 

Vi ses i klubben.