Nu starter kajaksæsonen

22. april 2026 10:11 , af Jacob Rubæk Holm

Kære medlem af AAK

 

Nu er der ikke mange dage til kajaksæson 2026 starter.

På lørdag klokken 11.00 er der standerhejsning i klubben. Kom og vær med. Pt ser vejrudsigten lidt blæsende ud for lørdag, men søndag skulle blive rigtig fin. Husk at vesten skal være på indtil 1/5 selvom sæsonen er startet. Og behold den gerne på hele sæsonen.

Kajakpolo er ved at flytte fra deres vintertræning til udendørs, og tirsdag 5. maj klokken 19.00 starter handicap. Kom og vær med - man ror mod sin egen tid, så man skal ikke være hurtigst for at vinde!

Vi har et par opgaver, som vi mangler frivillige til her i maj:

  • Vi mangler stadig frivillige til at tage imod årets begyndere. Gå ind på hjemmesiden og tilmeld dig som hjælper i kalenderen de dage, du kan.
  • Sidst men ikke mindst skal der males i motionsrummet lørdag 10. maj. Tilmeld dig i kalenderen på hjemmesiden, hvis du kan hjælpe.

 

Vh

Jacob H., kasserer