Kære medlem af Aalborg Kajakklub
I august sker der en masse spændende ting i kajakklubben.
Tirsdag 5. starter rohandicap igen. Klar til at ro klokken 19.00, og bagefter hygge ovenpå.
Onsdag 6. har vi fællesspisning og medlemsmøde. Mødet er om klubbens fremtidige udvikling. Hvad skal vi satse på, hvad har haft sin tid. Fællesspisning er klokken 18 og kræver tilmelding i kalenderen på hjemmesiden seneste 4/8. Mødet er efter spisning, ca. klokken 19, og kræver ikke tilmelding.
Lørdag 16. fra 14.00 til 17.00 er der kajakworkshop i klubben. Du kan prøve forskellige grene af kajaksport og lære teknik fra instruktører. Det bliver nogle hyggelige timer, hvor der er noget for både begyndere og øvede. Se mere i kalenderen på hjemmesiden, hvor der også er tilmelding.
Mandag 18. er der middag for alle jer, der var instruktører eller hjælpere på årets begynderhold. I har allerede modtaget detaljer, men det kan også ses i kalenderen.
Lørdag 23. har vi vores årlige stævne for kajakroere fra hele landet - Vendelboløbet. Alle kan være med. Nogle for at ro hurtigt, andre for at udfordre sig selv til at gennemføre. Men vi skal også bruge masser af frivillige.
Tilmelding til løbet på hjemmesiden, hvor du også finder detaljer om løbet. Tilmelding som frivillig ved kontakt til Jacob H. eller på opslagstavlen i klubben. På opslagstavlne kan man også tilmelde sig til løbet som roer.
Husk at se de faste ugentlige aktiviteter her:
https://www.aalborgkajakklub.dk/faste-ugentlige-aktiviteter
Vh
Jacob H.