Kære medlem af AAK
Der er kun et par uger tilbage af sæsonen, men mon ikke der stadig er nogle gode ro-dage tilbage. For tiden er der TryOut torsdage og lørdage i klubben. Tag godt imod de (forhåbentlig!) spirrende unge roere, og tilmeld dig evt. som hjælper i kalenderen på hjemmesiden.
Standerstrygning i år er søndag 4/10 klokken 13. Det plejer være en lørdag, men lørdag 3/10 er der lyserød lørdag - Støt Brysterne med kvindekajakløb i Aarhus.
Arrangementet Lyserød lørdag plejer at være et fantastisk hyggeligt arrangement for kvindelige kajakroere på alle niveauer. Mænd er velkomne som hjælpere og til at heppe. Se allerede nu Lisbeths opslag på hjemmesidens opslagstavle og hold øje med mere info på mail.
Senere i efteråret har vi vores traditionsrige løvfaldstur med overnatning i Hytten 24-25 oktober. Tilmelding i kalenderen.
I kalenderen kan du også allerede nu finde vores julefrokost fredag 27. november.
Der er stadig tons-træning klokken 9 søndag morgen. Og hvis man vil sove lidt længere er der også brunch og potentielt rotur klokken 10. Og man kan som altid spille kajakpolo to gange om ugen: torsdag og søndag (se mere på hjemmesiden).
Sidst men ikke mindst: Formand Jakob Buthler genopstiller ikke til generalforsamlingen i februar. Vi har hele fem måneder til at kigge efter en ny formand, og du kan jo mærke efter, om der findes en lillle kajakklub-formand/kvinde inde i dag, som bare venter på at komme ud :-)
På bestyrelsens vegne
Jacob H.