Home
BrugerId:
Kodeord:
Generalforsamling 16-02-2010
REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN D. 16/2 2010, KL: 19.00

ANTAL FREMMØDTE: 24

1. VALG AF DIRIGENT
René Ravn blev valgt som dirigent

2. FORMANDENS BERETNING
2009 var Aalborg Kajakklubs jubilæumsår – 75 år og stadig still going strong.

Vi startede året med at klubben fik en ansigtsløftning, nemlig nyt tag, det pyntede, men vi mangler stadigvæk at få klubben malet, og det kommer, så det er en klub vi alle kan være stolte af.

At det så var en nødvendighed med en nyt tag, er noget andet, for når først det begynder at regne ind, så forfalder tingene hurtigt.

Klubben fejrede sit 75 års jubilæum den 6. februar 2009. Vi startede med en masse oprydningsarbejde, før hele arrangementet kunne løbe af staben, der skulle gøres klar og pyntes op og værkstedet skulle ryddes.

På selve dagen blev vores jubilæum afholdt i et meget flot pyntet værksted. Der var rigtig mange der var mødt op for at fejre klubben. Klubben fik også en masse flotte jubilæumsgaver.

Vi havde besøg fra Aalborg Kommune, Sifa, repræsentanter fra alle roklubberne på Søsportsvej, kajakklubberne fra den anden side af fjorden – både Gjøl og Limfjorden. Ernst fra Vejle, vores bankrådgiver fra Spar Nord, der var rigtig mange klubmedlemmer og gamle klubmedlemmer der lagde vejen forbi og det bare for at nævne nogle af de mange der kiggede ind mellem 15 og 17 på selve dagen.

Vi fik lavet et flot jubilæumsskrift med hjælp fra 2 sponsorer, Intego og P.E.Kristensen´s Eftf. Alle medlemmer kan, så længe lager haves, afhente et eksemplar i klubben.

Vores 75 års jubilæum skulle selvfølgelig markeres med noget specielt, så vi indkøbte 100 superlækre rotrøjer med jubilæumslogoet på, de kom ganske vist først i juli måned, men der har også været rift om dem siden de kom og så længe lager haves, kan de købes i klubben, for kun 175,- kr. Det er en lækker trøje til den nette sum af 400,00 kr i butikkerne - uden logo- men med sponsorat fra Spejdersport kan vi sælge dem så billigt.

Om aftenen var vi på Orkideen hvor vi havde en dejlig fest, med 75 tilmeldte, Kjeld Lanng var toastmaster og styrede festaftenen med anekdoter fra scrapbogen, lige fra starten af klubbens historie. Der var festtaler både kort og lange, der blev sunget, både den nye og den gamle klubsang. Efter spisningen spillede Karlsens Kapel op til dans. Festen sluttede først da Orkideens personale, pænt men bestemt begyndte at slukke lyset, der var ikke rigtig stemning for at stoppe festen J Og igen vil jeg på klubbens vegne gerne takke for de flotte gaver i forbindelse med jubilæet

De rigtig friske mødte så op lørdag formiddag og fik ryddet op overalt, så det igen kunne ligne en klub, for om søndagen var en stor flok mødt op til 1. hjælps kursus. Dejligt at så mange af vores instruktører og klubmedlemmer tager/vedligeholder deres 1.hjæpskursus.

Den 10.februar havde vi så generalforsamling, der skulle kilometerpokalerne dele ud for år 2008 og de gik til Nils Boe og Mie Boe.

Generalforsamlingen foregik i god ro og orden. Ingen overraskelser eller slagsmål og næsten ingen diskussioner, vi fik vedtaget lovændring 2.gang, det var vores vinterroningsregler, som blev vedtaget, så nu går sommersæsonen fra 1. maj til 1. oktober og vintersæsonen går fra 1. oktober til 1. maj.

Svømning og løbehandicap forgik hele vinteren indtil standerstrygningen, det var med rimelig tilslutning.

Der har igen i år været vandretur på Egholm, en god tradition, som stadigvæk kan overraske folk – at der kan være så smukt så tæt på Aalborg.

Der har også været bowlingaften, på Seaport, der var som sædvanlig flotte præmier, næsten alle havde mulighed for det helt store ”tandpastasmil” da de gik hjem.

Først i april havde vi arbejdslørdag, hvor der som forventet mødte en masse medlemmer op så vi fik gjort klubben klar til sæsonen.

Standerhejsning forgik den 25. april, Der var et stort fremmøde, selvom der før har været flere, men klubsangen kunne da høres. Det var 5 dage før sommersæsonen startede, men det blæste lidt i de 5 dage, så selvom mange havde ventet med længsel, så kunne alle 1.års roerne godt vente. Vi fik delt 5, 10 og en enkelt 25 års nål ud. Desværre blev det kun til 3 stk. 1000 km diplomer.

Der blev roet handicap hver tirsdag, og som sædvanlig var mange deltager og konkurrencen var knald hård. Der var så kaffen og brød ved klubaftenen bagefter, hvor diskussionerne sommetider blev højere end bølgerne var.

Motionsroning om torsdagen, trak også fulde huse, det er jo også for alle niveauer. Her går bølgerne nok ikke så høj bag efter, men kaffen og brødet smager lige så godt. Til gengæld, så er det nok roteknik og udstyr eller noget helt andet end kajak der blev diskuteret her.

Efter første handicapløb var der medlemsmøde, det var ikke noget stort møde, der var mødt 10 medlemmer op incl. 1 fra bestyrelsen og undertegnede, men vi fik da lidt med tilbage til bestyrelsen, vi kunne arbejde med.

Vi havde igen i år 5 begynderhold på fjorden, det var i ugerne 20-22-24-25-26. Alle vores kursister fik lidt af alt slags vejr, sol, blæst, regn, blank fjord og en fjord der viser tænder. Men alle viste stor lyst og vilje til at klare fjorden så jeg tror at mange af dem bliver hængende i klubben.

Vi afholdt klubmesterskaber den 4. juli der var løb for alle også for begyndere fra 09 og sommerfest om aftenen, var virkelig et brag af en fest, vi havde godt vejr, kolde øl og dejlig musik, og vi var rigtig mange deltager, både nye og gamle.

Vores børne- og ungdomsroere, har trænet og roet, hver mandag og onsdag, her var der ingen der ”loppede sig” der blev gået til den, og flere af de unge mennesker blev også frigivet inden sæsonen var slut. Der var meget stor tilslutning af unge mennesker, så mange at trænerne måtte efterlyse hjælp til opgaven. Det vil de stadig gerne have, så hvis man har lyst til at have med unge mennesker at gøre, så henvend jer til Jan Kristensen, det er ham der står for det.

Den 29. August fik vi afviklet Vendelboløbet, næsten som vi plejer – det blæste i hvert fald rigeligt – som det plejer. Men i år var der endnu flere deltager med en der har været de forrige år, vi har oppe på over 100 tilmeldte, så var der nogle der fortrød men der var 95 startende men med god vind og høje bølger var der 80 der gennemførte og det var rigtig GODT GÅET. Vi syntes selv det forløb rigtig godt og vi har da også fået ros udefra. Der blev givet præmier i alle klasser, der var sponseret forskellige ting og sager fra bl.a. Spejder Sport, Nordjyske, Nyfors og Spar Nord.

Der kom også gang i vores polokajakker, men desværre døde det lidt igen, og vi har ikke haft polokajakkerne i svømmehal i år, vi havde håbet på at de nye vi har bestilt var kommet, men der har heller ikke været nogen der ville stå for det /eller arrangerer de nødvendige tiltag for at få polokajakkerne hen i svømmehallen.

Jeg er nød til at nævne at vi havde deltagelse i 2009 ved TDG, og jeg vil gerne have lov at sige igen, at det var med en fuldførelsesprocent på 100, og det var rigtig dårligt vejr, sidebølger og storm, lidt regn og så var det også koldt, jeg er ikke sikker men der var vist nok også frost, men det er altså ikke mange klubber der kan prale med at alle gennemførte løbet. Så skal vi igen, lige give Henrik Vibing en hånd, 120 km – næsten uden at pibe eller klynke.

Der har også været arrangeret fællesroning, en af turene var det meningen at starten skulle gå fra Birkelse, men da fjorden viste sig fra den pæne side, lavede man lige konceptet om, så turen gik fra klubben, med lidt forskellige start og slut, havde alle en dejlig dag – det skal lige siges at fjorden ændrede udseende da vi var på åen.

Vi slutte sæsonen med endnu et medlemsmøde, hvor deltagelsen var noget større en ved sæsonstart, næsten dobbelt så stor, 19 stk. denne gang blev der også diskuteret klublivet i almindelighed og opgaverne i særdeleshed. Jeg spørger mig selv; er det fordi det går rigtig godt eller tror medlemmerne ikke man kan flytte/ændre noget i klubben???? Hvor er foreningens medlemmer henne ???

Den 24. oktober havde vi så standerstrygning, 24 dage efter vintersæsonen var startet, det var ikke så heldigt, men det vil vi forsøge at rette op på i fremtiden.

Så standerhejsning vil være den 1. maj kl. 14 og standerstrygning vil være den 2. oktober i år 2010 – tættere kan det vist ikke blive på start og slutdatoerne.

Til standerstrygningen fik vi delt handicappokalen ud, den fik Jacob Butler med 77 point, Hurtigste handicap-gennemsnitstidpokal gik også til Jacob Butler i tiden 29 min 36 sek.

Flidspokalen gik til Merle Kvorning, en sød, hjælpsom, kammeratlig, flittig og dygtig pige.

3. FREMLÆGGELSE AF REGNSKAB
Jytte fremlagde regnskab, da det er hende, der har haft mest med det at gøre gennem året. Der vil her blive beskrevet de punkter, hvor der er en væsentlig uoverensstemmelse mellem budgetteret forbrug og egentligt forbrug.:
- 1013; gennem Struer Boat har vi fået foræret en kajak
- 1020; tilskuddet til taget er under denne post
- 2025; her indgår motorbådskurser og førstehjælpskurser
- 2029; dette skyldes primært indkøb af jubilæumstrøjer
- 2045; Klubben har blandt andet fået en ny dør på overetagen
- 2090; dette skyldes primært et gebyr for netbank i forbindelse med bankskiftet
- 4000; Tilskud til tag er den primære grund til det store overskud. Udgiften kom sidste år, hvorimod tilskuddet først er kommet i år
Yderligere kommentarer til regnskabet: Kassereren skal ikke længere have løn, da en stor del af det tidligere kassererarbejde nu bliver varetaget eksternt. Derfor er lønningen til kassereren sat til 0 i budgettet.
Regnskabet blev godkendt
Efterfølgende blev det diskuteret, om vi årligt skal indsætte nogle penge på jubilæumskontoen, som dermed bliver øremærket opføring af den nye hytte. Det blev besluttet, at pengene indtil videre skal stå, hvor de giver mest i rente. Punktet kan eventuelt fremsættes som forslag til næste generalforsamling.

4. VALG AF KASSERER
Trine Weitze blev valgt som kasserer

5. VALG AF BESTYRELSESMEDLEM SAMT TO SUPPLEANTER
Rasmus Freudendal blev valgt som bestyrelsesmedlem.
Linda Zwezerijnen og Anne Aarup-Jørgensen blev valgt som suppleanter.

6. VALG AF REVISOR
Christian ”Stoffer” Kristensen blev valgt som revisor

7. INDKOMNE FORSLAG
Der var ingen indkomne forslag

8. EVENTUELT
Fællesroning; Kirsten Fogd vil ikke længere være eneansvarlig for fællesroning torsdag aften. Derfor sætter hun en seddel op, hvor man kan skrive sig på de enkelte torsdage, som ansvarlig.

Dalsland løbet; David Clemment regner med at tage til Dalsland løbet i Sverige og opfordrer derfor andre klubmedlemmer til at gøre det samme. Tilmeldingen er billigere jo før man melder sig til.

Kilometerpokal; Hos herrerne blev den uddelt til Henrik Vibing, der sidste sæson roede 1523,5 km. Damernes pokal gik til Mie Boe, der havde roet 1352 km.

Tak; Der blev uddelt blomster og vin som tak til Rebecca Knudsen, kassererarbejde, David Clemment og Mikkel Vinter Jensen for deres arbejde i bestyrelsen.