Home
BrugerId:
Kodeord:
Referat 06-09-2006

Vellykket Vendelboløb – medaljeregnen ændres
70 mennesker deltog i det årlige kajakløb ad Ryå og hjem til klubben. 69 gennemførte og der var mange fine præmier. Bestyrelsen har besluttet at ændre præmie og medaljepolitikken således, at kun børn (under 18) får medaljer. Voksne vindere får præmie og den gamle tradition med VENDELBO-Krus til alle deltagere afskaffes, men måske finder vi på noget nyt.

Nye trænere til børneholdet
Kim har for en periode fået arbejde i København, og det betyder, at han ikke kan være så meget med. Helle er flyttet og Lotte kan kun komme på onsdage. Heldigvis er der nye kræfter og nu hjælpes de nye unge roere ind i kajaksportens verden af Martin, der kommer hver mandag og desuden kommer Nikolai, Marie, Amalie og Jan mandag og onsdag.

Kim er stadig kontaktperson for de helt nye. I weekenden 29.-30. september og 1. oktober har de planlagt at tage på tur til hytten. Der er i øjeblikket omkring 8-9 børneroere, der deltager i de ugentlige træningsdage.

Nye skippere til motorbåden
Klubben har arrangeret og stået for et kursus i speedbådssejlads. Derfor har vi meget snart 11 nye skippere. De nye skippere er Henrik Larsen, Jens Peter, Martin og Jens Peter Hansen, Dennis, Jan, Rasmus F., Thomas Brandt, Mikkel, Bente og Nikolai.

Det er ganske vist ikke nødvendigt med speedbådkort til klubbens motorbåd, men nu har de lært lidt mere om færdselsreglerne på vandet.

Spar på vandet
Vandforbruget i klubben er noget større og mere kostbart end sidste år – det holdes under observation.

Jytte er stadig på udkik efter skab til dameomklædning.

Løvfaldstur i slutningen af oktober (se opslag).

Husk standerstrygning lørdag 28. oktober kl. 14.

Næste bestyrelsesmøde møde 28. september 2006 kl. 19.